Dental Research test af Propolis:
Undersøgelsen er støttet af Dandy A/S og Propharma A/S
Propolis “Antimicrobial action of propolis against oral amd or opharyngeal microflora.”
S.R. Brailsford, E. Sørensen, D. Beighton (GKT Dental Institute, London, UK, Dandy A/S Vejle,Denmark), J. Dental res. Vol. 80, Special issue, IADR Abstracts, March 2001.
Propolis har været benyttet i tusinder af år som urtemedicin. Historisk har propolis været berømt for sine antibakterielle og anti-inflammatoriske egenskaber. En vandig ekstrakt (13%) af dansk propolis (Propharma A/S, Danmark) blev undersøgt for antimikrobielle egenskaber mod både Gram-positive og nogle Gram-negative mikroorganismer isoleret fra mundhulen og det øvre svælg.
De undersøgte arter omfattede Gruppe A streptococcer (n=6), viridans streptococcer (n=13), S. pneumoniae (n=8), Staphylococcus aureus (n=2), Staphylococcus epidermidis (n=2), Actinomyces naeslundii (n=2), Haemophilus influenzae (n=2), Nesseria spp. (n=2), Lactobacillus spp. (n=2),Candida albicans (n=2), og Candida dubliniensis (n=2). En microboullion fortyndingmetode efter NCCLS retningslinier blev benyttet til at bestemme minimal inhiberende koncentration (MIC) under anvendelse af det store udvalg af medier passende for hver enkelt slægt, der blev undersøgt. Organismer blev podet videre fra mediefortyndingerne på passende medier for at bestemme den minimale baktericide koncentration (MBC). De undersøgte koncentrationer af propolis lå fra 0,056 mg/ml til 0,9 mg/ml. For størstedelen af organismerne blev fundet MIC lig med eller væsentligt under den højeste undersøgte koncentration af propolis. De observerede MBC’er lå fra 0,113 mg/ml til over 0,9 mg/ml. De mikroorganismer, der udviste høje MBC’er var S. intermedius og S. pneumoniae samt Lactobacillus arterne.
Propolis virkede inhiberende på de fleste mund- og svælg-organismer ved koncentrationer under 0,9 mg/ml ligesom MBC var lavere end 0,9 mg/ml for flertallet af de undersøgte mikroorganismer. Dette antyder, at mikrofloraen i mundhule og svælg skulle kunne inhiberes in vivo med de koncentrationer propolis, der blev anvendt i denne undersøgelse. Undersøgelsen er støttet af Dandy A/S og Propharma A/S.
Kilde: Artikel i Journal of Dental Research, Marts 2001 (oversat)